Christina: Puha!

Lige nu, sker der en hel masse ting omkring mig - både positive, og negative.
Jeg vil egentlig gerne fortælle lidt om hvad der sker - og gå lidt i dybde.

Min mor, som jeg fik kontakt til igen i december efter 1 år og 10 måneders frygt for hvor hun var henne. Hun var væk. Men så ''fandt'' vi hende igen, og så blev hun indlagt, på grund af at hun havde/har hjertekarbetændelse. Jeg besøgte hende hver onsdag - det var en aftale med opholdsstedet jeg bor på. Det hele gik godt, og som smurt. Indtil i går aftes. Jeg skulle til eksamen i tirsdags, og ville bare lige hurtigt snakke med hende, inden da, da hendes stemme altid beroligere mig. Hun sagde hun havde travlt, men hun skulle nok ringe i løbet af eftermiddagen. Det gjorde hun ikke. Hun svarede ikke, på hendes sms'er eller hendes opkald. Og her igår, valgte jeg så at ringe til min mormor, hvor min mor bor. Min mormor sagde så at min mor, havde været væk siden i tirsdags. Ingen kan få kontakt til hende, og ingen ved hvor hun befinder sig. Dét påvirker mig rigtigt meget, da jeg elsker min mor, som desværre er i et narkomisbrug.

Min kæreste og jeg, har månedsdag idag, hvilket er ganske skønt. Vi har lidt knas i det, hvilket gør ondt på os begge. Men vi skal nok klare den, det er bare mig som har det underligt lige for tiden.

Vejret, er heller ikke det bedste synes jeg, ikke idag ihvertfald. Jeg har mest af alt lyst til at putte under dynen, med te, og tv, og computer, så det er det jeg laver. Eksamenerne, er der hele tiden lige for tiden, og det gør ikke mit stressede hoved meget mere afslappet. Men jeg vil gøre mit bedste under hele forløbet, og så få de karakterer som jeg så gør. Jeg forventer ikke at få rene 12 taller, overhovedet. Men jeg håber da jeg får 4 eller sådan noget i matematik..

Psykolog.. Ja, jeg skal begynde til det der psykolog - igen. Jeg har så meget jeg vil snakke med et menneske om - som ikke kender mig eller min baggrund. Jeg har brug for at snakke med et menneske, som ved hvad han/hun snakker om. En som lytter på mig, på det der gør ondt - og som ikke bare ynker mig. Det er ikke hvad jeg har brug for. Jeg har brug for forståelse. For et menneske der kan give mig noget at tænke over.

Derfor er det hele lidt, forvirrende for mig pt. og jeg skal nok stadig blogge så tit jeg kan!