Miki: En cutters bekendelse

Det her er en tekst, jeg skrev i en dyb, stille tid. Èn tid hvor jeg var langt nede, jeg har prøvet at skære i mig selv. Men gjorde det ikke længe, kender folk som har gjort det i mange år - ved hvordan de har det. Kan gå igenmen hvordan det er, at folk ser ned på en. Folk siger: Du er syg i hovedet, der noget galt med dig, du er ikke normal..

Et cut - bliver hurtigt til to.
du gør det ubevidst, og først bagefter er du skuffet og vred over dig selv.
folk kommenterer dig i svømmehallen, på stranden, bare i toget, hvis du tager din jakke af.
Du bliver flov og fortryder inderligt..
men din selvskade hjælper dig, tror du.. Men du bekæmper i virkeligheden noget dårligt med noget dårligt, fjerner smerten indefra, og lader det gå udover din arm, en håndterlig smerte.
du tror det hjælper, fordi du under din selvskade får en form for hukommelsestab, og alle de tanker der flyver rundt i dit hoved, er sat på "standby"
 ja det hjælper dig, i de 2 minutter det tager, men bagefter bliver du helt slået ud igen.
og disse ar fra dine cut, vil følge dig rigtig længe.. nogle forsvinder aldrig.

Perfektionisme fylder rigtig meget i vores lille fuckin land, du er anderledes hvis du er "cutter". Næh enligt ikke vel?! For der er så mange. du skære i dig selv, fordi du vil skade dig selv.. men du gør alting værre, ja det er nemt at sige.. jeg ved det, jeg er ikke selv "clean".. men inden du begynder, så tænk dig om.. det vil følge dig resten af dit liv.

Det en cutters bekendelse, som vil af med sin erkendelse. Men de andre der aldrig har stået i vores situationen kan ikke forstå os, og de fleste går bare imod os, kalder os grimme ord i sammenhæng med vores selvskade.. bruger deres viden omkring os, imod os.
Men jeg af egen erfaring ved at det er umuligt at holde op.. Det bliver til en dårlig vane.. Ligesom rygerne, og trøste spiserne.

Christina-Chili Vallentin Jensen, har givet mig lov til at vise hende.